Velkommen til Denne side. Hvis du er her er du en del af modstandbevægelsen!

Af: Mikkel Freltoft Krogsholm

Lad mig begynde med en fortælling. Den 29. august 1997 blev SkyNet selvbevidst og udryddelsen af menneskeheden begyndte. Sådan cirka begynder mytologien i Terminator. SkyNet er et computersystem, der blev givet kontrol over forsvarets isenkram med det formål, at fjerne muligheden for menneskelig fejl. Systemet var over mennesket. Den skæbnesvangre dag i august 1997 forstår ingeniørerne, hvilken forfærdelig fejl de har foretaget sig og forsøger at slukke for SkyNet. Men systemet slår tilbage. Systemet er programmeret til at forsvare og styrke sig selv og menneskene bliver derfor opfattet som en potentiel trussel og må tilintetgøres.

Spol frem. Året er 2018 og modstandsbevægelsens leder John Connor er i æteren. Hans besked til de mennesker, der stadig er derude er klar: “If you’re listening to this, you are the resistance.

Din krop er systemets

Danmark. Året er 2011. Der er i den forgangne uge blevet vedtaget en ny lov på mættet fedt. En ganske interessant lov i to sammenhænge. For det første fordi dens udmeldte formål er at virke adfærdsregulerende på befolkningen, for det andet at den slet skjulte sandhed er, at den bare skal skaffe flere kroner i kassen. Staten vil bestemme, hvad du skal gøre og iøvrigt også gerne have dine penge. Men lad debatten med skatten ligge og lad os i stedet vende blikket mod det adfærdsregulerende.
Du er menneske og du begår fejl. Det er menneskeligt at fejle. Systemet derimod er ikke et menneske og logikken vil derfor tilsige, at det ikke begår fejl. Fedtskatten er systemet i fuld sving. Det samme er rygeloven, aldersgrænser på alkohol og smøger og afgifter på sodavand og sprut. Du er ikke længere herre over eget liv. Du ved ikke hvad der er bedst for dig. Systemet mener at eje dig, eje din sundhed. Derfor skal systemet nok sørge for at du ikke begår dine menneskelige fejl. Stop op og tænk – hvis du læser dette er du modstandsbevægelsen.

Din adfærd er en trussel mod systemet

Facebook florerede også med en interessant statistik. En sjæl et sted derude havde sat sig for at google, hvor meget internettet mener de forskellige partier vil forbyde. Denne ikke-videnskabelige undersøgelse talte sit klare sprog:

1. ”DF vil forbyde” 131.800 hits
2. ”SF vil forbyde” 85.404 hits
3. ”S vil forbyde” 73.700 hits
4. ”V vil forbyde” 53.700 hits
5. ”K vil forbyde” 35.000 hits
6. ”EL vil forbyde” 9.940 hits
7. ”R vil forbyde” 2.430 hits
8. ”KD vil forbyde” 769 hits
9. ”LA vil forbyde” 3 hits

Og der mangler ikke forslag på, hvad partierne hele tiden vil forbyde. I 2009 blev der vedaget knap 4 nye regler og love om dagen, der havde til formål at adfærdsregulere danskerne. Og der var endnu flere forslag: forbud mod burkaer, forbud mod solariebrug for unge under 18, forbud mod café-varmere, forbud mod parfume på offentlige arbejdspladser, forbud mod fri abort og forbud mod fremmedsprog i skolegården. Dertil kom, at der efterfølgende er blevet vedtaget perler som knivloven og hundeloven, der pludseligt gjorde helt almindelige danskere til kriminelle og hundes genetiske sammensætning forbudt.

Simon Emil Ammitzbøll sagde i sin tale på Liberal Alliances landsmøde i år: “Så siden sidste år har vi diskuteret alt fra rygeforbud på efterskoler og forbud imod solarier. Til forbud imod såvel købesex som dyresex. Over påbud om alkolås i alle biler og påbud af cykelhjelm på alle børns hoveder. Og forbud af såvel SMS-lån som fois gras – til gengæld for kvoter for kvinder i bestyrelser og obligatorisk motion på erhvervsuddannelserne.” Det er det samfund systemet forsøger at skabe. Stop op og tænk – hvis du læser dette er du modstandsbevægelsen.

Dit køn er en hindring for systemet

Og det sidste med kvoter i bestyrelser er også bemærkelsesværdigt, for ugen bød også på et debatmøde hos CEPOS om Borgerlig Feminisme. Et møde, der er beskrevet flere andre steder på nettet og som derfor ikke får noget fyldigt referat her. Men nævnes skal det at blandt de fremmødte var mødt en gruppe, der mente at samfundet først var perfekt så statistikkerne for de to køn var fuldstændigt lige. Det menneskelige frie valg skulle fjernes eller undertrykkes til fordel for systemets tanke. Mennesket må ikke være frit, for et frit menneske har frit valg. Og det er menneskeligt at fejle, hvilket er præcis hvad systemet her mener er tilfældet. Kvinder og mænd vælger forkert. Kvinder vælger forkerte karrierer, mænd vælger forkerte bestyrelsesmedlemmer. Systemet ved bedre.

Problemet er, som meget korrekt påpeget af Mie Harder under mødet, at alle tilsyneladende har accepteret systemets logik, nemlig resultatlighed. Det er ikke kun rød blok med deres tilhørende paroler om tvangsopløsning af selskaber, men også blå blok med ligestillingsministeren i spidsen. Hun foreslår at vi nu skal have mandekommissioner og andet, da mænd i nogle statistikker halter efter kvinderne. Blå bloks svar er mere system, mere statistik. Slemt nok er det, at rød blok vil gøre alle kvinder til ofre, nu er blå bloks mission at gøre det sammen for mændene. Og systemet er ikke tilfreds før vi alle er ofre for først der er vi alle lige. Alle ens. Stop op og tænk – hvis du læser dette er du modstandsbevægelsen.

Du er modstandsbevægelsen

Vi er på godt og ondt inde i et valgår. Vi ved at vi skal stemme og beslutte os for, hvilken retning Danmark skal gå i de næste fire år. Vil vi have en rød blok ved magten med den kaskade af forbud og adfærdsregulering det vil medføre, eller vil vi gerne have en blå blok, der de sidste 10 år ikke selv har holdt sig tilbage med at gribe ind i borgernes liv? Systemet vil sin egen agenda og slår ned på de, der ønsker det ændret. Systemet har sin egen enerti og bliver man en del af systemet skal man kæmpe med næb og kløer for ikke at blive slugt. Jeg mener statistikken ovenfor taler tydeligt. Der er kun et parti jeg vil turde stemme på. Og derfor opfordrer jeg dig til, når du inden udgangen af november står i valglokalet:

Stop op og tænk – hvis du har læst dette er DU modstandsbevægelsen.

Kilde: 180grader.dk

Posted in Forside | 2 Comments

Regeringen vil genindfører formueskat fra 1996

Regeringen vil nu genindfører en gammel skat fra 1996: Formueskatten, der er en ekstraskat ovenover topskatten på 0,7 % hvis man tjener over 2,4 millioner kroner om året, hvilket vil sige at 28.000 danskere vil blive beskattet endnu mere end i dag.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank CEPOS advarer kraftigt mod at indføre en ny skat på formuer herhjemme.

»En formueskat vil svække lysten til at spare op og investere, hvilket er skadeligt for væksten og velstanden. I forvejen har Danmark en meget hård beskatning af opsparing, uanset om der ses på skat på renter eller aktieindkomst. En formueskat kan også få innovative iværksættere til at flytte fra Danmark og sætte gang i deres projekter i udlandet. At rejse skatteprovenu gennem en formueskat i Danmark vil være som at hente vand i en gennemhullet spand,«

Læs hele artiklen her: Business

Posted in Særskatter | Leave a comment

SKAT kan brage ind uden retskendelse

SF´s  skatteminister, Thor Möger Pedersen, der ikke blev valgt ind til folketinget af befolkningen, men udnævnt til minister af Villy Søvndal efter valget, har nu fundet ud af hvordan han kan komme ind til borgerne og “hævne” sig på anden måde: Han har åbnet lågerne for Told Og Skat. De kan nu gå direkte ind på privat grund uden retskendelse og kræve udlevering og oplysning af personlige oplysninger, hvis dette lovforslag bliver vedtaget.

Ud over disse tiltag så skal følgende overholdes:

  • Vare- og lastbiler under fire tons skal være forsynet med navn eller logo.
  • Entreprenører og håndværkere skal skilte med deres navne på byggepladser.

Disse tiltag skal efter regeringen være med til at bremse op for sort arbejde. Dog stiller mange danske topadvokater, jurister og revisorer sig meget kritisk til dette store indgreb i den personlige frihed, og i særdeles hed imod den private ejendomsret og borgernes retssikkerhed:

“Forslaget er usædvanligt vidtgående. End ikke politiet er som led i forfølgningen af strafbare forhold tillagt beføjelser til at forlange en sådan legitimation fra borgernes side. Dette er sjældent set i et demokratisk og åbent samfund som det danske.”- Advokatsamfundet

Læs hele artiklen her: Epn

 

Posted in Artikler | Leave a comment

Krafttige luftgeværer er nu forbudte

Fra den 1. juni 2012 bliver det forbudt at indføre, fremstille, erhverve, besidde, bære og anvende visse kraftige luftvåben.

”Det er alt for farligt, at de nye – og meget kraftige – luftvåben kan florere i samfundet, uden at politiet har hånd i hanke med, hvem der bærer dem, og hvor mange der er i omløb. Derfor er det vigtigt, at politiet nu får kontrol med de kraftige luftvåben.”- Justitsminister Morten Bødskov (S)

Læs hele artiklen her: JP

Posted in Artikler | Leave a comment

Arveafgiften er som at stjæle fra de døde!

Danmark er et paradis for skatter og afgifter. Ja der er faktisk ikke den ting, eller de persongrupper, der ikke kan, eller er beskattede i en grad der kvæler det meste af motivation til at yde en indsats. Og dog. Hvor utroligt det end lyder så er man ikke engang fri fra statens klør når man dør. Vi har nemlig en såkaldt ”arveafgift” i dette land. En skat på helt op til 15 % man skal betale af sin formue efter man er død.

Regeringen og Enhedslisten ville sætte denne afgift op for en uges side, for at skabe et råderum til at lave såkaldte ”skattelettelser på arbejde”, selvom vi jo alle ved der blot er tale om an skatteomlægning da det samlede skattetryk ikke vil falde ved et sådant tiltag. Nu har regeringen så heldigvis trukket det tilbage, selvom Enhedslisten stadig står tilbage med de røde faner og kræver en højere afgift.

Det er jo godt nok. Men hvad med at få fjernet denne urimelige særskat totalt? Kan det virkelig passe at vi igennem hele livet betaler langt over halvdelen af vores løn til staten i form af moms, skat, afgifter og skjulte skatter, for, når vi bliver gamle og har sparret lidt op til næste generation, at skulle beskattes af samme penge igen? Det er rent tyveri og burde afskaffes med øjeblikkelig virkning!

Carl Andersen, Chefredaktør Fair Forbud

Posted in Artikler | Leave a comment

Sukkerafgift får flødebollefabrik til at overveje udflytning.

 

Flødebolleproducenten Samba overvejer at lukke at produktionen i Skanderborg og flytte til Tyskland. For de mange nye afgifter på fedt, sukker og chokolade gør flødebollernes så dyre, at hjemmemarkedet ikke længere er vigtigt for Samba.

Siden den seneste afgift ramte 1. januar i år, er salget på det danske marked dykket med 22 pct. Det får nu selskabets direktør til at advare om, at en lukning af den danske fabrik kan være eneste udvej. Det faldende salg har indtil videre kostet 16 ansatte på Samba-fabrikken jobbet, men alle 100 ansatte er i virkeligheden i fare for at miste jobbet, hvis direktøren beslutter at lukke og i stedet producere flødebollerne på selskabets to fabrikker i Tyskland.

“Jeg siger bare, at hvis det fortsætter med alle de afgifter, så kan jeg ikke få øje på, hvordan vi skal skabe et afkast til vores aktionærer ved at være her i Danmark, for jeg har også to flødebollefabrikker i Tyskland. Så kunne jeg lige så godt producere dernede,” lyder det fra direktøren.

Læs hele artiklen her: Børsen

Posted in Artikler | Leave a comment

EU ønsker stiletforbud til frisører

Frisører skal ikke længere have lov til at gå med høje hæle eller smykker, når de er på arbejde. Det er kravet i et nyt udspil, som skal til videre behandling i EU-Kommissionen

Når du fremover træder ind i din lokale frisørsalon, vil du blive mødt af din frisør iført fodformede sandaler og uden ur og glimtende smykker. Det er i hvert fald fremtiden, hvis EU stemmer ja til et nyt direktiv, som EU Coiffure, en organisation for de europæiske frisørarbejdsgivere, og UNI Hair and Beauty, en sammenslutning for europæiske frisører, står bag.

Et helbreds- og sikkerhedsreglement skal påbyde frisører at have skridsikre såler på deres sko samt forbyde dem at bære vielsesring, ur og andre smykker, når de er på job. Det fortæller hollandske Robert Vos, som er generalsekretær i EU Coiffure – en af initiativtagerne til aftalen.

Læs hele artiklen her: Berlingske

Posted in Artikler | Leave a comment

Politiets telefonaflytninger er firdoblet

Sidste år valgte Syd- og Sønderjyllands Politi at aflytte dobbelt så mange potentielt kriminelle i vores landsdel, som forrige år.

I 2009 lå tallet på 384, i 2010 på 327 og i 2011 steg tallet til 655 aflytninger.

I godt halvdelen af tilfældene skyldtes aflytningerne mistanke om narkokriminalit.

Det er en skræmmende udvikling at staten i større og større grad kan aflytte private telefonsamtaler uden dommerkendelser. Og da i sær når sagerne drejer sig om narkotikakriminalitet. Altså en “forbrydelse” der ikke skader nogle personer, andre end de der vælger frivilligt at købe og indtage stofferne. bare det dog så var terrormistænkte man aflyttede…. Juraeksperten Eva Smith mener også, at det er et stort problem:

Hver eneste gang du aflytter, så aflytter du også en række uskyldige mennesker. Dertil kommer, at selvom aflytningerne er steget, så er kriminaliteten jo ikke steget, så vi ved ikke, om man aflytter på et lidt lavere mistankegrundlag end før.

Læs hele artiklen her: P4

Posted in Artikler | 1 Comment

Mafia eller fagforening?

Restaurant Vejlegården blev den 19.03.2012 blokaderamt af 3F gjort fordi indehaveren, Amin Skov, nægtede at tegne overenskomst med fagforeningen. Han tegnede nemlig med KRIFA i stedet da det ville passe bedst ind i hans virksomhed.

De omkring 50 blokadevagter stod ved bannere og flag og bad folk at gå udenom da restauranten ikke var medlem af 3F. dette fik flere politiske organisationer til at gå i aktion i sympati med Amin Skov. Venstre, Liberal Alliance, VU, KU og LAU har været på gaden i flere byer, også i Vejle for at vise sympati og støtte Amin i kampen for det frie valg.

I den forbindelse offentliggjorde Liberal Alliances Ungdom der var de første til at gå imod 3F blokaden, en kampagne der betragter 3F´s blokade som “Mafiametoder”, og forsvare virksomhedsejernes ret til frit at vælge hvordan de ønsker at drive deres virksomhed.

Seneste store aktion fandt sted mandag aften den 26.03.2012 hvor 40 medlemmer af Liberal Alliance, samt Liberal Alliances ungdom, havde bestilt bord på Vejlegården for at få et godt måltid mad, støtte Vejlegården, samt at snakke med 3F vagterne, dog var der ingen 3F blokade ude foran denne aften, hvilket dog ikke fik ungdomspartiet til at pakke sammen efter middagen, for 3F skulle da kunne se de havde været der. Derfor gik Payam Samarghandi der sidder i LAU´s hovedbestyrelse, sammen med Carl Andersen der er Lokalformand for LAU- Rødding, over til 3F´s kontorbygning i Vejle med en lille hilsen.

3F har udtalt at de fortsætter blokaden indtil Amin indgår overenskomst med 3F.

Posted in Artikler | 2 Comments

Iværksættere går sammen mod hadeskat

Martin Ferro-Thomsen er en af idémændene bag protestsiden WeStart.dk. Når han ikke samler underskrifter i cyberspace, står han bag iværksættervirksomheden Conferize

På trods af løfter i regeringsgrundlaget blev iværksætterskatten ikke fjernet ved forhandlingerne om finansloven i november.

Det har fået danske iværksættere til at tage sagen i egen hånd. På protesthjemmesiden WeStart.dk er der nu sat en underskriftindsamling i gang for at få fjernet den omstridte skat. I relativ ubemærkethed gik siden i luften i sidste uge, og allerede nu har 170 skrevet under.

- Du behøver jo ikke være iværksætter eller økonom for at se, at den her skat simpelthen er forkert. Så vi vil også gerne have, at de, der har skrevet under, sender en mail til deres venner. Vi har ikke noget mod at betale topskat og alt muligt andet, men at lægge 25 procent oveni, det er simpelthen for grelt, siger Martin Ferro-Thomsen, der ud over at være en af idémændene bag hjemmesiden også står bag iværksættervirksomhederne Issuu og Conferize.

Læs hele artiklen her: Business

Posted in Artikler | Leave a comment

Skatten er ikke lavere end i 2001 Jarlov!

I går eftermiddag opdaterede Rasmus Jarlov, fra De Konservative, sin Facebookstatus med en “serviceoplysning til alle borgelige debattører”. Opdateringen omhandlede de mange borgerlige, med særlig fokus på dem som han omtaler som “Liberal Alliances skærmkrigere”, der påstår at skatten ikke er blevet sænket i VK regeringens 10 års regeringstid.

I opdateringen henviser at til Skatteministeriets officielle hjemmeside over det samlede skattetryk i Danmark som viser dette:

2001: 48,6%
2002: 48,0%

2011: 46,9%
2012: 46,7%

Disse tal inkluderer alle skatter og afgifter. og man kan i fælge Rasmus Jarlov ikke argumentere for at skattetrykket er steget, fordi der er indført nye skatter da det allerede er indregnet. Han erkender dog at tallene for 2011 og 2012 er naturligvis ikke endelige, men er de bedste tal, som findes.

Kort til efter smed Liberal Alliances politiske ordfører Simon Emil Ammitzbøll, en kommentar hvor han argumentere for at skatten netop er steget:

Hvis man ser på skatteministeriets prognose for 2011, så skyldes faldet i skattetryk primært, at man forventede at pensionsafkastskatten ville falde fra 2,4 til 0,3 procent af BNP. (se kilde: http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/510.html )
Men nu ser det ud til, at staten får højere indtægter fra netop denne skattekilde i 2011 (Se artikl her: http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/02/01/230614.htm )
Indtægter fra pensionsafkastskatten ser altså ud til at blive i omegnen af fire gange så høj, som skatteministeriet forudsatte i deres prognose. Og det æder sådan cirka det procentpoint, der er forskellen på det samlede skattetryk i 2010 og 2011. Selvfølgelig kan der være andre forudsætninger, der er skredet, men det er nok den største usikkerhed, så alt andet lige… skulle vi ikke fortsætte med at forholde os til det endeligt opgjorte skattetryk og ikke prognoserne. Så forholder vi os nemlig til fakta i stedet for, hvad vi hver især kan ønske os.

Men selv hvis den kære Rasmus Jarlov fra De Konservative har ret i sin udtalelse så er 10 års borgerlig styre og en total sænkning af skatten på på 1,9% da ikke noget at råbe hurra for. Der er for det meste sket skatteomlægninger, i den forstand, at skatterne der blev sænket blot blev indhentet andre steder: Iværksætterskat, fedtskat, pensionskat, multimedieskat osv..

Selvom det samlede skattetryk ifølge de fortløbelige at er faldet en smule, har de skatter der så er blevet indført, haft en langt større skade på dansk konkurrenceevne, og vækst, end en personskatindkomst. Tag fx. iværksætterskatten: Den gav 70 mio kroner til statskassen i 2011, men har kostet op imod 14 mia kroner i tabte investeringer i følge Iværksætternes interesseorgination DVCA.

Så kære borgerlige kræfter, lige fra Liberal Alliance til Dansk Folkeparti: Tag nu fat i skatten. Få den sænket reelt, og meget. Fjern topskatten helt, og lad det samlede skattetryk komme ned på EU gennemsnittet omkring de 40 %. Pt. er det kun Liberal Alliance der reelt arbejder imod dette mål, og ja for rigtige skattelettelser generelt, men lad os håbe på forandring.

Posted in Artikler | Leave a comment